Apps fra sundhedsvæsnet for borgere

Apps fra det danske sundhedsvæsen kan blandt andet hjælpe dig med at finde nærmeste læge, finde det rigtige telefonnummer når uheldet er ude, søge information om sygdomme eller få oplysninger om din medicin.
Du finder flere sundhedsapps på sundhed.dk

Min Læge

af Praktiserende Lægers Organisation

I app’en ‘Min Læge’ kan du hurtigt og nemt komme i kontakt med din læge. Her er en oversigt over de oplysninger og funktioner, du får adgang til:

  • Login: Log ind med NemID første gang. Brug pinkode eller Touch ID / Face ID bagefter.
  • Din læge: Se adresse, kontaktoplysninger, åbningstider og ferieafløser.
  • Lægevagten: Ring til lægevagten i din region (uden for lægens åbningstid).
  • Indbakke: Se dine eller dine børns e-konsultationer, stil spørgsmål og få svar.
  • Aftaler: Se dine tidligere og kommende aftaler.
  • Vaccinationer: Se dine eller dine børns vaccinationer.
  • Henvisninger: Se aktuelle henvisninger fra din læge.
  • Diagnoser: Se udvalgte, kroniske diagnoser som lægen har registreret.
  • Medicin: Få adgang til Medicinkortet.
  • Videokonsultation: Få en konsultation med din læge over video, direkte gennem app’en, hvis din læge tilbyder det.
  • Tidsbestilling: Bestil tid online eller aflys en booket aftale.
  • Prøvesvar: Få svar på udvalgte laboratorieprøver direkte i app’en.
  • Børns data: Se dine børns vaccinationer eller medicin. Skriv til lægen på vegne af dine børn eller bestil tid til dit barn.    (Henvisninger, diagnoser eller prøvesvar vedr. dine børn kan du ikke se i app’en).

Find appen i AppStore
Find appen på Google Play

Sundhedskortet

Sundhedsdatastyrelsen

Med Sundhedskort-appen kan du dokumentere din ret til at modtage offentlige sundhedsydelser i Danmark på samme måde, som du kan med det fysiske sundhedskort i dag.

I Sundhedskort-appen kan du automatisk se dine børns sundhedskort frem til, at børnene er fyldt 15 år. Dine oplysninger bliver automatisk opdateret i appen, hvis du fx skifter adresse, læge eller får nyt efternavn.

Find app’en i AppStore
Find app’en på Google Play

Medicinkortet

Sundhedsdatastyrelsen

Med denne app kan du se din aktuelle medicin, som er registeret på Fælles Medicinkort af en læge. Du kan også se dine åbne recepter, samt den medicin, du allerede har fået udleveret på apotek.
Via appen kan du anmode din praktiserende læge om receptfornyelse på de lægemidler, der optræder som aktive. Har du ikke en praktiserende læge, er det desværre ikke muligt at anmode om receptfornyelse.
Vær opmærksom på, at appen kan ikke anvendes, hvis du har navnebeskyttelse.
Appen findes ikke til Windows Mobile.

Find app’en i AppStore
Find app’en på Google Play

MinSundhed

Sundhed.dk

MinSundhed giver dig et kronologisk overblik over et udvalg af dine helbredsoplysninger og let adgang til sundhedsvæsenet.
I appen kan du se dine prøvesvar, billedbeskrivelser, hospitalsjournal(er) samt dine medicinske allergier.
Du vil også kunne se din(e) pårørendes helbredsoplysninger, hvis du har fået fuldmagt til at se dem.
Appen giver dig mulighed for at tilføje noter til dine helbredsoplysninger, så noter, der er relevante for dit helbred, er samlet ét sted.

Derudover kan du finde aktuelle sundhedstilbud fra din region og kommune, informationer om din praktiserende læge samt information om andre offentlige apps og digitale muligheder, som du kan bruge i hverdagen eller i forbindelse med behandling

Find appen i AppStore
Find appen på Google Play

Min Sundhedsplatform

af Region Hovedstaden og Region Sjælland

Appen er til dig, der er patient på et af Region Hovedstadens eller Region Sjællands hospitaler.
I appen Min Sundhedsplatform kan du se prøvesvar, booke tid til ambulante undersøgelser og behandlinger, og hvis du er i et ambulant forløb, kan du skrive til det ambulatorium, du er tilknyttet.
Du har også mulighed for at se nogle af dine aftaler med hospitaler i appen. Dog er det ikke muligt at se aftaler om fx indlæggelse og operation. Det er derfor vigtigt, at du fortsat tjekker borger.dk eller eboks.dk for indkaldelser, der ikke fremgår i appen. Du kan også få et hurtigt overblik over dine sundhedsoplysninger, men for et mere detaljeret overblik henvises der til Minsundhedsplatform.dk.

Find appen i AppStore
Find appen på Google Play

Find behandler

af sundhed.dk

Sundhed.dk’s app samler nogle af de mest brugbare informationer fra den populære funktion ’Find behandler’. Med appen kan du finde adresser og åbningstider på alle behandlere eller nærmeste behandler i forhold til hvor, du er lige nu, ringe op og overføre numre til din telefonbog. Du kan også bruge appen til at tjekke tandlægepriser og se ventetider hos speciallæger.

Find appen i AppStore
Find appen på Google Play

Akuthjælp

af Danske Regioner

Med den nationale akuthjælp-app kan du lynhurtigt få et overblik over samtlige skadestuer, akutmodtagelser, skadeklinikker mm i Danmark. Du kan ringe direkte til lægevagten og finde åbningstider på dit nærmeste apotek. Hvis du har akut brug for en tandlæge, kiropraktor eller psykiatrisk hjælp, kan du også slå det op i appen.

Find appen i AppStore
Find appen på Google Play

Patienthåndbogen

af Danske Regioner

Søg i over 3.000 sygdomsartikler og over 2.000 illustrationer i form af tegninger, røntgenbilleder, fotos, animationer og videoer. Du kan gemme dine favoritartikler og dele indhold i Patienthåndbogen med andre via mail og Facebook.

Find appen i AppStore
Find appen på Google Play

TrænSmertenVæk

sundhed.dk og Region Midtjylland

TrænSmertenVæk er til dig, der har ondt i nakke, skulder, lænderyg, hofte eller knæ. Appen indeholder information om smerter og videoer med træningsøvelser, hvor du bliver guidet af en fysioterapeut.

Appen hjælper dig med at få overblik over, hvornår du har udført træningsøvelserne, og giver dig mulighed for at følge med i, hvordan din fysiske aktivitet påvirker dine smerter.

Find appen i AppStore
Find appen på Google Play